fredag den 26. august 2011

Alternativt Jomsborg #1

Ærgeligt, dumt, irriterende, var det og vi var alle skuffede, men ærlig talt, så har det virkelig været en hyggelig aften! Godt nok ligger jeg med græs ned af ryggen og lugter af bål, men det har godt nok været sjovt, og det er det vigtigste! Det hele startede klokken syv, hvor vi startede med at spille lidt. Det er meget mærkeligt, at spille halloween musik om sommeren, men wow, det er sjovt, fordi vi skal skrige og alt muligt! Da klokken var omkring ni var vi færdige med, at spille, og vi gik ud for at tænde bålet, stille kage frem og rykke to meget tunge bænke! Kagen kom, og vi begyndte at spise. Det var virkelig lækkert. Senere når det bliver lidt mørkt (mørkt nok til, at man ikke kan se hvem man kigger på), gik vi lidt rundt. Det endte med, at de ca. ti personer, som jeg ikke kunne kende, fordi det var mørkt, lagde mig ned i græsset, rullede mig i det, puttede græs ned i alt mit tøj og til sidst bar mig et sted hen. Vi lavede også snobrød, men så er det, at jeg er den der meget utolmodige type, som slet ikke kan lave sådan noget. Det endte med, at Katrin sad og lavede mit snobrød, og jeg spiste det bagefter.
Nu er jeg hjemme igen, jeg har haft en utrolig hyggelig aften, og jeg håber at dagen imorgen bliver ligeså god, og evt. bedre!
KNUS.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar